23948sdkhjf

Karen Volf tilbagekalder kanelkager efter mug-fund

Kanelkager solgt i mange af Danmarks største supermarkedskæder bliver nu tilbagekaldt. Mug er fundet i dem.
Selskabet Bisca tilbagekalder kanelkager solgt i 15 forskellige supermarkedskæder. Kanelkagerne er tilbagekaldt, da der er fundet mug i nogle af dem.

Kanelkagerne er blandt andet solgt i Føtex, Bilka, Netto, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli Brugsen, Fakta, Irma og Rema 1000.

- Muggen kan ses på overfladen af kagen.

- Beslutningen om tilbagekaldelsen er taget i samarbejde med Fødevarestyrelsen, og alle kanelkagerne fra Karen Volf fjernes nu fra hylderne i supermarkederne, indtil årsagen er fundet, skriver Bisca i en pressemeddelelse.

Har man købt de omtalte kanelkager, opfordrer Bisca til, at man smider dem ud eller tager dem tilbage til den butik, hvor de er købt.

- Kanelkagerne er bagt på vores fabrik i Sverige, og vi er lige nu i gang med at undersøge årsagen.

- Det er klart, at det ikke må ske, og derfor sender vi ikke flere kanelkager ud til butikkerne, før vi har løst problemet, skriver produktionsdirektør hos Bisca Jesper Arentoft Ahrenkiel i meddelelsen.

Der er mere specifikt tale om kanelkager med udløbsdatoer fra 22. juni til 29. august.

Jesper Arentoft Ahrenkiel oplyser, at han ikke kan sige, præcist hvor mange kager der er tale om.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094